Ben Wade:
Virksomheden blev grundlagt af Benjamin Wade i 1860 i Leeds, Yorkshire, hvor den lå i over et århundrede. Ben Wade startede som pibehandler, men alligevel etablerede han i 1860’erne et værksted til at producere briar piber. Piberne blev lavet i rigtig mange standardformer – altid udstrakt klassiske og “meget britiske”. Mange modeller havde en tendens til at være af mindre dimensioner. Ben Wade tilbød en meget høj standard af håndværk og kvalitet uden fyld. Derfor blev piberne anset for at være af høj kvalitet og en stor konkurrent til andre berømte engelske mærker. Den ofte hørte sammenligning med Charatan ser ud til at være en smule utilstrækkelig, fordi datidens Charatans var helt håndlavede.
Under anden verdenskrig blev fabrikken ødelagt af tyske luftangreb på Leeds. Men Ben Wade-familien besluttede at genopbygge den umiddelbart efter krigen, og pibeproduktionen blev snart genoptaget og med succes knyttet til berømmelsen fra før krigsårene.
Før anden verdenskrig grupperede Ben Wade deres tilbud i tre prisklasser: “Ben Wade” inkluderede de højere piber (f.eks. Larnix, Super Grain, Selected Grain osv.), “BW” inkluderede mellemniveau piberne (f.eks. Statesman, Natural Grain, County, etc), og “BWL” var de billigste (f.eks. Hurlingham, Adelphi, Tense Grain).
Den højst rangerende prisklasse forsvandt under krigen, da Ben Wade-linjen blev væsentligt slanket, formentlig for at afspejle forsyningsvanskeligheder. Navnet fortsatte med at optræde i mærkekataloger gennem begyndelsen af tresserne, men det er uklart, om produktionen rent faktisk blev genoptaget.
Ejerfamilien besluttede at forlade pibevirksomheden og sælge firmaet. Familien gik i forhandlinger med Herman G. Lane, præsident for Lane Ltd. i New York på nogenlunde samme tid som Charatan-familien. Lane Ltd. købte begge firmaer i 1962.
Herman G. Lane havde været Charatans enedistributør i USA siden 1955, og Charatan forblev altid hans hjertebarn. Men Ben Wade blev behandlet på en anden måde af sin nye ejer. Fabrikationen af piber blev reduceret, og fabrikken i Leeds blev endegyldigt lukket i 1965.
Så dette var slutningen på Ben Wade-piber stemplet “Made in Leeds, England”.
Lane fik pibefremstillingsmaskinerne bragt fra Leeds til London og brugte det velklingende navn Ben Wade til at starte fremstillingen af helt maskinfremstillede piber på Charatans Prescott Street-fabrikken. Desværre var de “nye” Ben Wades ganske sædvanlige seriepiber, kopier af velkendte standardformer. Piberne viste ofte næsten ikke maskerede fyldninger og var bearbejdet ret groft med næsten ikke polerede forstøbte ebonitstængler. Derved degenererede Ben Wade endegyldigt til et andet mærke. På stemplet stod der nu “Made in London England” eller bare “London”. Der var intet tilbage fra kvaliteten af de piber, der engang blev lavet i Leeds!
Citat af en amerikansk piberyger: “Det er en skam at se, hvordan et berømt gammelt familienavn kan blive slæbt rundt i mudderet af mennesker, der ønsker at udnytte et godt omdømme, som mænd, der for længst er døde, har fået. Denne triste lille historie var ikke én. af Charatans eller Lanes stolteste øjeblikke!”
Herman G. Lanes arvinger havde ingen særlig interesse i hverken Charatan eller i Ben Wade og solgte den til Dunhill Pipes Limited i 1978. Dunhill havde intet behov for maskinfremstillede seriepiber som Ben Wade udført af Charatan / Lane idet deres egen Parker-Hardcastle-fabrik i Walthamstow havde rigelig kapacitet til at udvinde sekundære piber. Dette var således Ben Wades anden ende. Charatans Prescott Street-fabrik blev lukket senest i marts 1982, og Charatan fik lov til at sygne hen og stoppede i 1988.
Den unge københavnske pibemager Preben Holm havde gjort en meteorisk karriere som leder af en pibefabrikation med 45 ansatte i en alder af 22 år! Men omkring årsskiftet 1970/71 var han i store økonomiske vanskeligheder. Hans amerikanske distributør, Snug Harbor Ltd. i New York City, lod ham i stikken. Holm havde tre ubetalte fakturaer på sit skrivebord, og endnu en stor forsendelse var klar til USA, da Snug Harbours leder fortalte ham i telefonen, at der slet ikke var penge på kontoen til at betale ham.
Så danskeren tog til New York for en nærmest desparat søgen efter en ny distributionspartner. Han tog kontakt til Lane Ltd
Preben Holms død markerede den tredje ende af Ben Wade, og i mange år var der ingen Ben Wade-piber i butikkerne længere. Men så var de pludselig tilbage i USA for nogle år siden!
Rygterne der bredte sig var betydelige. Især fordi disse Ben Wades havde så perfekt straight og/eller ring-grain, at de næsten var mistænkelige i betragtning af priserne.
Nutidens Ben Wades er en ordreproduktion for Duncan Briars – endnu et fantastisk navn fra svundne tider af britisk pibe-herlighed (est. 1899). John Duncan, et barnebarn af grundlæggeren John Louis Duncan, solgte firmaet til sin svoger Peter Wilson, som udførte miraklet ved Ben Wades opstandelse, idet han købte rettighederne til mærket i 1998 fra Dunhill. For at gøre tingene enkle laves piberne på Walthamstow-fabrikken, hvor – ifølge British White Pages – Parker Hardcastle Briar Pipes Mfrs. og Dunhill Pipes & Smokers Requisites deler ikke kun den samme adresse , men endda det samme telefonnummer.
