BBJ (Børge Blume Jensen)

Børge Blume Jensen, manden bag BBJ piber, begyndte at lave piber i 1996. Han bor på landet på sydsjælland, hvor han også har sit værksted.

I begyndelsen af 80´erne afsluttede Børge en uddannelse som guldsmed, og frem til 1992 drev han gen virksomhed ved siden af sit almindelige arbejde.

Han er nu gået på pension fra en stilling som rektor på en musik- og kulturskole, så nu kan han dedikere sin tid til pibefremstillingen.

Børge lavede sin første pibe, da han var 15 år gammel. Han købte en forboret briarklods hos Brakner Pipes. Det lykkedes ham at skære en funktionel pibe – men smuk var den ikke…

I 1996 vendte lysten til at skære piber tilbage, og Børge besøgte en lokal pibemager, som gav ham værdifuld vejledning. Briar blokke og spidser blev erhvervet fra Stanwell fabrikken i Borup, og det meste af fritiden gik med at skære piber på værkstedet. Senere fik Børge værdifuld vejledning og kritik fra kendte pibemagere som Jess Chonowitsch, Kjeld Sørensen (Red Hat) og Tom Eltang.

Børges årlige produktion ligger på mellem 80 og 100 piber. Det foretrukne materiale er briar, men han bruger også oliventræ. De fleste piber har et glat finish. Piber med mindre fejl og blandet korn er sandblæst eller rustikeret.

De fleste piber er udført i klassiske former, men Børge forsøger at give dem sit personlige “touch”. Til spidser foretrækkes ebonit, men akrylspidser bruges fra tid til anden.

Piberne er stemplet med BBJ og logo, og graderingen der bruges er; A, B og C, hvor A er for fejlfrie piber med en smuk åre.

Børges mål er løbende at forbedre sine færdigheder for at udvikle de bedste former og finish, som briaren tillader. Den største fornøjelse ved at lave piber er skabelsesprocessen…