Virksomheden blev grundlagt af Benjamin Wade i 1860 i Leeds, Yorkshire, hvor den lå i over et hundrede år. Ben Wade startede som pibehandler, og etablerede i 1860´erne et værksted til at producere briar piber. Piberne blev lavet i mange standardformer – altid udbredt klassiske og “meget britiske”. Mange modeller havde en tendens til at være mindre dimensioner. Ben Wade tilbød en meget høj standard af håndværk og kvalitet. Derfor blev piberne anset for at være af høj kvalitet og en stor konkurrent til andre engelske mærker. Den ofte hørte sammenligning med Charatan, ser ud til at være en smule utilstrækkelig, da datidens Charatans var helt håndlavede.
Under anden verdenskrig blev fabrikken ødelagt af tyske luftangreb på Leeds. Men Ben Wade-familien besluttede at genopbygge den umiddelbart efter krigen, og pibeproduktionen blev snart genoptaget og med succes knyttet til berømmelsen fra før krigsårene.
Før anden verdenskrig grupperede Ben Wade deres tilbud i tre prisklasser: “Ben Wade” inkluderede de højere piber (f.eks. Larnix, Super Grain, Selected Grain osv.), “BW” inkluderede mellemniveau piberne (f.eks. Statesman, Natural Grain, County, etc), og “BWL” var de billigste (f.eks. Hurlingham, Adelphi, Tense Grain).
Den højeste rangerende prisgruppe forsvandt under krigen, da Ben Wade linjen blev væsenligt slanket, formentlig for at afspejle forsyningsvanskelighederne. Navnet fortsatte med at optræde i katalogerne gennem begyndelsen af 60´erne, men det er uklart om produktionen rent faktisk blev genoptaget.
Ejerfamilien besluttede at forlade pibevirksomheden og sælge firmaet. Familien gik i forhandlinger med Herman G. Lane, præsident for Lane Ltd. i New York på nogenlunde samme tid som Charatan-familien. Lane Ltd. købte begge firmaer i 1962.
Herman G. Lane havde været Charatans enedistributør i USA siden 1955, og Charatan forblev altid hans hjertebarn. Men Ben Wade blev behandlet på en anden måde af sin nye ejer. Fabrikationen af piber blev reduceret, og fabrikken i Leeds blev endegyldigt lukket i 1965.
Så dette var slutningen på Ben Wade-piber stemplet “Made in Leeds, England”.
Lane fik pibefremstillingsmaskinerne bragt fra Leeds til London og brugte det velklingende navn Ben Wade til at starte fremstillingen af helt maskinfremstillede piber på Charatans Prescott Street-fabrikken. Desværre var de “nye” Ben Wades ganske sædvanlige seriepiber, kopier af velkendte standardformer. Piberne viste ofte næsten ikke maskerede fyldninger og var bearbejdet ret groft med næsten ikke polerede forstøbte ebonitstængler. Derved degenererede Ben Wade endegyldigt til et andet mærke. På stemplet stod der nu “Made in London England” eller bare “London”. Der var intet tilbage fra kvaliteten af de piber, der engang blev lavet i Leeds!
Citat af en amerikansk piberyger: “Det er en skam at se, hvordan et berømt gammelt familienavn kan blive slæbt rundt i mudderet af mennesker, der ønsker at udnytte et godt omdømme, som mænd, der for længst er døde, har fået. Denne triste lille historie var ikke én. af Charatans eller Lanes stolteste øjeblikke!”
Herman G. Lanes arvinge havde ingen særlig interesse i hverken Charatan ell Ben Wade og solgte begge mærker til Dunhill Pipes Limited i 1978. Dunhill Havde intet behov for maskinfremstillede seriepiber som Ben Wade udført af Charatan/Lane, idet Dunhills egen Parker-Hardcastle fabrik i Walthamstow havde rigelig kapacitet til at udvikle sekundære piber. Dette var således Ben Wades anden endeligt. Charatans Prescott Street fabrik blev lukket i marts 1982, og Charatan fik lov til at sygne hen og stoppede helt i 1988.
Den unge københavnske pibemager Preben Holm havde gjort en meteorisk karriere som leder af en pibefabrikation med 45 ansatte i en alder af 22 år! Men omkring årsskiftet 1970/71 var han i store økonomiske vanskeligheder. Hans amerikanske distributør, Snug Harbor Ltd. i New York City, lod ham i stikken. Holm havde tre ubetalte fakturaer på sit skrivebord, og endnu en stor forsendelse var klar til USA, da Snug Harbours leder fortalte ham i telefonen, at der slet ikke var penge på kontoen til at betale ham.
Så danskeren tog til New York for en nærmest desparat søgen efter en ny distributionspartner. Han tog kontakt til Lane Ltd.
Preben Holms død markerede den tredje endelig for Ben Wade, og i mange år var der ingen Ben Wade piber i butikkerne længere. Men så var de pludselig tilbage i i USA for nogle år siden.
Rygterne der bredte sig var betydelige. Især fordi disse Ben Wades piber havde så perfekt straight og/eller ring grain, at de næsten var mistænkelige i forhold til prisen.
Nutidens Ben Wades er en ordreproduktion for Duncan Briars – endnu et fantastisk navn fra svundne tider af britisk pibe-herlighed (est. 1899). John Duncan, et barnebarn af grundlæggeren John Louis Duncan, solgte firmaet til sin svoger Peter Wilson, som udførte miraklet ved Ben Wades opstandelse, idet han købte rettighederne til mærket i 1998 fra Dunhill. For at gøre tingene enkle laves piberne på Walthamstow-fabrikken, hvor – ifølge British White Pages – Parker Hardcastle Briar Pipes Mfrs. og Dunhill Pipes & Smokers Requisites deler ikke kun den samme adresse , men endda det samme telefonnummer.