BBJ ( Børge Blume-Jensen )

Børge Blume-Jensen, manden bag BBJ piber, begyndte at lave piber i 1996. Han bor på landet i det sydsjællanske, hvor han også har sit værksted.

Børge lavede sin første pibe, da han var 15 år gammel. Han købte en forboret briarklods hos Brakner Pipes, og det lykkedes for ham at lave en funktionel pibe – men køn var den ikke.

I 1996 vendte lysten til at lave piber tilbage, og Børge besøgte en lokal pibemager, som gav ham værdifuld vejledning. Briarklodser og spidser blev erhvervet fra Stanwell fabrikken i Borup, og det meste af fritiden gik med at lave piber på værkstedet. Senere fik Børge værdifuld vejledning og kritik fra kendte pibemagere so Jess Chrnowitsch, Kjeld Sørensen (Red Hat) samt Tom Eltang.

Iflg. mine oplysninger ligger Børges årlige produktion af piber på mellem 80og 100 stk.. Det foretrukne materiale er briar, men han bruger også oliventræ. De fleste af hans piber har et glat finish. Piber med mindre fejl eller fyldninger, bliver sanblæst eller rustikeret. Til spidserne foretrækker Børge ebonit, men akrylspidser bruges også fra tid til anden.

Alle hans piber er håndlavede, ved hjælp af de bedste materialer han har til rådighed.

De fleste piber er udført i klassiske former, men Børge forsøger at give dem sit personlige “touch”.

Piber er stemplet med BBJ og logo, og graderingen der bruges er: A, B og C, hvor A er for den fejlfrie pibe med en smuk åretegning.

Børges mål er løbende at forbedre sine færdigheder for at udvikle de bedste former og finish, som briarklodserne nu engang tillader.